SNIK SAKS SØNDAG byder på aktiviteter, som selv de allermindste kan være med til – og de voksne kan slet ikke lade være!
Den sidste søndag i måneden kan I tage familien med på Esbjerg Kunstmuseum til SNIK SAKS SØNDAG fra kl. 11 – 13.
Et åbent værksted, hvor I kan lave lystfyldte og kreative eksperimenter sammen, møde kunsten, snakke og undre jer.
Det kræver ingen tilmelding, og I kan dukke op løbende. Vores kunstformidler står klar til at hjælpe jer i gang eller videre med en god idé.
Indløs blot billet til museet og husk, at børn altid har fri entré.
SNIK SAKS SØNDAG finder sted d. 27/4, 25/5 (på Myrthuegård), 29/6, 31/8, 28/9, 26/10 og lørdag d. 22/11 (i forbindelse med JULEKUNSTKAOS) 2025

















